Zetland – Kampagne (Bachelorprojekt)

Hvorfor er det egentlig så svært at fordybe sig? Et godt spørgsmål. Svaret skal findes i brugen af vores mest dyrebare ressource; vores opmærksomhed. En ressource der bliver udfordret og misbrugt gennem hurtige kicks, et bombarderende informationslandskab og vores konstante digitale tilgængelighed. 

Så hvordan får man danskerne til at forholde sig til brugen af deres egen opmærksomhed?

Man finder først og fremmest ud af hvad danskerne forbinder med opmærksomhed. Her blev ordet tilstedeværelse ved med at gå igen. Tilstedeværelse. Et abstrakt begreb. Men hvordan får man nogen til at forholde sig til noget man hverken kan se, røre eller sådan helt forstå? – Man gør det konkret.

Derfor laver Zetland din tilstedeværelse om til et rigtigt værelse, så du kan forholde dig til hvad du lukker ind. 

Og hvorfor så lige Zetland? Fordi at Zetland er spørgsmål over svar, indsigt over breaking news og fordybelse over hurtige kicks. Og selvfølgelig starter vores kampagne på Zetland-agtig-vis med en artikel, der undersøger emnet.

Medvirkende: Casper Schmidt

 

 

 

Kampagnen bygger på relaterbare spørgsmål til vores manglende evne til at fordybe os, og lægger op til at dykke ned i artiklen som kan høres/læses gennem QR-koden.

Kampagnen udfoldes som annoncer i DSB’s ”Ud & Se” og omkring offentlig transport: Steder man normalt plejer at slå tiden ihjel ved at kigge på sin telefon. Her giver Zetland mulighed for fordybelse, mens du sidder i toget eller venter på perronen.

Et fysisk tilstedeværelse.

Go-cards man kan reflektere over og tegne på.

For at dykke endnu længere ned i værelsesmetaforen, laver Zetland et fiktivt boligopslag.

En tredimensionel reminder til hvad man lukker ind på sit tilstedeværelse.